Fuck Storvorde læge center er min far kun et stykke papir værd?

Hvor skal jeg starte? Jeg må hellere begynde fra starten. Min far blev meget syg i 2014, han fik en vaskulær for demens i moderat form. Jeg fik ham i ældre bolig i storvorde med tilknytning til plejepersonale.

Min far fik ny læge i Lægehuset Storvorde, hvor han fik lægen Kjeld Andersen. Det var ikke den største gevinst, for lægen gad aldrig og komme til min far, da han boede i ældre bolig. Jeg fik så senere min far på plejehjemmet Vestergaarden Aalborg. Hans situation var blevet forværret, han kunne ikke gå i 4 måneder, hvor han sad i rullestol og jeg var til lægen med ham flere gange. De sagde der intet var i vejen med min far, men hvordan kan man sige det, når han sidder i en rullestol og han ikke kan gå med sin rollator? Til sidst får jeg tilkoblet en ny fysioterapeut fra Sundhedens Hus Aalborg, og hun kunne ud fra de øvelser hun lavede med min far se, at der var noget galt. De ringede så til lægen Kjeld Andersen i storvorde og spurgte om han ville komme ud til min far på plejehjemmet, og svaret var kort og kontakt, nej. Min far fik at vide, at han kunne komme til Storvorde. Hold nu kæft tænkte jeg, manden kan ikke gå og har tons af smerter, men en plejeassistent tog med min far til lægen i en taxa, idet det skulle gå hurtigt. Jeg bliver så ringet op af plejeassistenten, der tog med min far, og hun fortalte, at min far var blevet indlagt på Aalborg Universitetshospital og er blevet scannet. Det viser sig, at min far har brud på sin hofteskål, og den smerte har han haft i 4 måneder eller mere, det er ikke til at sige præcis idet demente ikke altid kan forklare, hvor smerten kommer fra. Det viser sig så, at min far skal faste i mere end 24 timer, og han er meget svag i forvejen. Han kommer på operationsbordet og kommer hjem på plejehjemmet Vestergaarden dagen efter. Jeg besøger min far om morgen, og der er ingen kontakt til ham og jeg tror bare han skal hvile sig efter operationen. Men jeg bliver ringet op samme aften ved 18.00 tiden af en plejeassistent som siger hun tror, at vi skal have fat i en vagtlæge, og jeg spørger hvorfor, hvorpå hun siger din far er ikke kontaktbar. Jeg sagde så til plejeassistenten, ja vi ringer til vagtlægen og jeg indkalder min søster og resten af familien. Vagtlægen kommer så hvor jeg og min søster sidder og det første jeg spørger vagtlægen om, er om vores far er døende, og svaret er ja. Der falder jeg helt hen af tomhed, og desværre går min far bort samme nat 0.57 på plejehjemmet Vestergaarden.

Nu køre jeg så en sag mod lægehuset i Storvorde og mod lægen Kjeld Andersen for ikke at have kigget på min far i god tid og have ham undersøgt fra enden til anden. Det var der grund til, men det gjorde han først i sidste time, og det var så for sent. Jeg har så i den forbindelse klaget til patientombuddet, og der er en sag. Jeg har bedt om, at få en dialog med lægen Kjeld Andersen, men han har takket nej, og vil derfor sende mig et brev. Min far er mere værd end et stykke papir, sandheden kan man se i øjnene og ikke på papir. Han har mulighed for at forsvare sig selv, men det vil han ikke, og derfor kan det tyde på han er usikker i sin sag. Jeg er fortabt, er det sådan man behandler mennesker og pårørende? Jeg ved godt, at han ikke behøver at stille op til dialog i følge loven, men for mig ser det ud som om læge Kjeld Andersen i Storvorde Lægecenter har en skjult dagsorden, og jeg vil derfor ikke tage til takke med et brev fra lægen, hellere en dialog hvor jeg kan få lov til, at stille alle mine spørgsmål som pårørende.

Min/vores far får vi ikke tilbage, og vores far er mere værd end et stykke papir!